Vi foretager alle indgreb indenfor øvre øjenlågskirurgi

Operationer-img1

Tunge øjenlåg

Med tiden mister huden omkring øjnene gradvist sin elasticitet. Dette medfører et overskud af hud, muskler og fedt - og øjenlågene begynder at hænge. Af og til skyldes det en kombination af både den mistede elasticitet i huden, og at øjenbrynene synker ned. Mange oplever, at øjenlågene føles tunge, og at de får et træt og uoplagt udseende. Man prøver ofte at løfte øjenlågene op ved hjælp af pandemuskulaturen, hvilket kan være bidragende til hovedpine. Nogle får poser, som buler frem, det kan være både på de øvre og på de nedre øjenlåg. I værre tilfælde kan øjenlågene endda skygge for udsynet.

En operation vil oftest mindske eller helt eliminere de nævnte gener, og man føler, at det trætte og uoplagte ansigtsudtryk forsvinder. Det er et relativt lille indgreb med oftest en stor positiv effekt.

En øjenlågsoperation betragtes som en kosmetisk operation. I de tilfælde hvor øjenlågene skygger meget for udsynet, kan operationen være omfattet af den offentlige sygesikring, og kan gennemføres uden udgift for patienten. Disse regler er præcist beskrevet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (SST). Kosmetiske operationer udføres ved egenbetaling. Sygesikringsoperationer udføres efter almindelig venteliste. Ved forundersøgelsen får man at vide, om operationen er omfattet af den offentlige sygesikring, eller om der er tale om en kosmetisk operation.

Hver person vurderes individuelt, og man kan ikke garantere samme resultat for alle efter en øjenlågsoperation. Nogle personers øjenlåg vil ikke være egnet til operation eller skal måske viderehenvises til en øjenafdeling på hospitalet. Dette vurderes nøje ved forundersøgelsen.

Vi vil altid at give en objektiv og ærlig vurdering ved forundersøgelsen.

Pris: 8.000-10.000 kr

Operationer-img2

Tunge øjenbryn

Med tiden mister huden i panderegionen gradvist sin elasticitet. Dette medfører et overskud af hud og muskler - og øjenbrynene synker gradvist ned mod øjnene. Når øjenbrynene synker ned, giver dette indtryk af overskydende hud på de øvre øjenlåg. Mange oplever, at øjenlågene føles tunge, og at de får et træt og uoplagt udseende. Man prøver ofte at løfte øjenlågene op ved hjælp af pandemuskulaturen, hvilket kan være bidragende til hovedpine. Tilstanden kan derfor let forveksles med tunge øjenlåg. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt tilstanden skyldes tunge øjenlåg, tunge øjenbryn eller en kombination af begge dele.

En operation vil oftest mindske eller helt eliminere de nævnte gener, og man føler, at det trætte og uoplagte ansigtsudtryk forsvinder. Operation for tunge øjenbryn foretages oftest via en åbning i huden i øjenbrynsgrænsen eller lige over øjenbrynet. Dette afgøres ved forundersøgelsen.

Pris: 10.000-12.000 kr.

Kontakt os i dag for at booke tid til en forundersøgelse.

Ved at besøge smukkeojne.dk accepterer du brug af cookies Ok